Spilstruktur.
Dette dokument beskriver strukturen i Burma-spillet til Operation Dagsværk til efteråret 2010.
Afsnit
1. Grundspørgsmål (hvem, hvad, hvor…)
2. En dramatisk model
- a. Spillet som ramme og begivenhed.
- b. De frivilliges rolle og autoritet
- c. Om regler
- d. Iscenesættelse
3. Spillets forløb
- a. Dagens opbygning
- b. Spillets faser
4. Grupperne
- a. Hvilke grupper er der
- b. Relationer og interaktion mellem grupper
- c. Deling og samling af grupper
- d. Ekstra grupper (muligheder)
5. Arbejdet med den enkelte gruppe
- a. Den frivilliges rolle som mediator
- b. Opbyggelse af identitet
- c. Kulturelle koder
- d. Særlige gruppetræk
- e. Forhold til andre
1) Grundspørgsmål:
Hvad: Et spil til Operation Dagsværks kampagne efterår 2010. Projektlandet er Burma, og fokus er på menneskerettigheder og kommunikation under juntastyret.
Hvem: Lavet for 1 g. Niveau, for grundlæggende 6 klasser samtidig, der indgår i samme spil. En række frivillige fra OD fungerer som formidlere og spilledere.
Hvor: Spillet foregår på gymnasier over hele Danmark. Det foregår i rammer der er kendte for deltagerne.
Se dokument om iscenesættelse.
Hvornår: Spillet ligger ca. 9 – 13.30 på spilledagen. Spillene løber fra 20.9 og frem til 3.11 (?)
Se planen for spil (link)
Hvorfor: Formålet er at skabe opmærksomhed omkring forhold i Burma, og engagere deltagere i at arbejde for demokrati dér, gennem kommunikation med burmesere.
Hvordan: Det er hvad resten af dokumentet handler om.
2) En dramatisk model
Emnet Burma er ladet med stort tragisk potentiale. Spillet er opbygget med en dramatisk spænding, båret frem af nogle episoder, der bliver iscenesat i spillet. Deltagerne skal føle spændingen og konsekvenserne som en knugen i maven.
På den måde adskiller spillet sig fra fx. Niger-spillet fra 2008, hvor temaet var at skabe en ny grundlov i Niger. Stemningen her lader til at have været af demokratiets gedemarked, hvor indflydelse handles og alliancer formes. Spillet benyttede sig af nogle klare mekanismer til at vise denne handel med indflydelse.
I Burma er de sidste store begivenheder Safranrevolutionen i 2007, der blev slået ned og Cyklonen Nagris i 2008. Det er tragiske og ubehagelige begivenheder. Dagens kontekst er militærstyrets fortsatte magt, og stemningen må blive præget at det.
Det lægger op til en større pathos, og sætter mere på spil hvad angår indlevelse. Det vil sige at deltagerne skal ”købe” budskabet og stemningen. De klare succesmål for deltagerne er sværere at nå. De skal kommunikere med omverden – men det er tvivlsomt om de kan ”vælte” juntaen. Det kræver en højere grad af motivation, og nogle klare regler.
Spillet som ramme og begivenhed
”Spillet” kan betyde mange ting. I kan sammenligne det med et teaterstykke, hvor handlingen kan variere fra gang til gang. På sin vis udgøres spillet af dette dokument og andre tilsvarende, der forklarer hvordan begivenheden skal afvikles.
På en anden måde er spillet en konkret aktivitet der sker på en skole på en given dag. Og den dag sker der ting ”i spillet” eller ”indenfor spillet”, altså i det fiktive rum der er skabt af de frivillige og deltagerne.
I skal bare være opmærksomme på sprogbrugen.
Identitet
Strukturen arbejder med forskellige måder at få deltageren til at identificere sig som de forskellige grupper i den burmesiske kontekst. Det arbejde ligger på flere niveauer. For det første vil nogle af de traditionelle grupper og strukturer i dagligdagen blive afkoblet. Der vil være vægt på nogle burmesiske kulturelle koder og begivenheder i dagen, til at støtte indlevelsen. Samt selvfølgelig skal beskrivelser og baggrundsmateriale til grupperne være gode.
Læs mere i afsnittet om arbejdet med den enkelte gruppe, og i et dokument om Spilstyring.
De frivilliges rolle og autoritet
De frivillige skal få spillet til at fungere. Hver gruppe har en frivillig som igangsætter og mediator.
De frivillige skal motivere til at deltagerne går engagerede ind i spillet, og etablere den rette stemning. De står også med den sidste autoritet i tvivlsspørgsmål. Det kræver en hel række gode egenskaber, samt en evne til at erkende sine muligheder og grænser. De skal motivere deltagerne, og holde dem inden for spillets rammer. De har ansvar for at søge at få alle med, men ikke ansvar for deltagere der vælger at droppe ud.
Inden for spillets begivenheder har de frivillige det sidste ord. Men ideelt behøver de ikke intervenere i de fleste situationer. At løse en tvivlsspørgsmål mellem en lille gruppe deltagere er nemt. At råbe en hel forsamling op er noget andet.
Interventionen skal virke relevant og rimelig på alle deltagerne. Det hedder legitimitet. Inte3rvention skal være udtryk for en fælles holdning mellem de frivillige.
De skal også have evnen til at prioritere mellem vigtig og mindre vigtig indsats. At bevare overblik over spillets udvikling, og kommunikere indbyrdes undervejs.
Om regler
Det meste af spillets begivenheder foregår i form at kommunikation mellem deltagerne, hvor de handler inden for en ramme, efter nogle retningslinjer.
Der er nogle kulturelle retningslinjer, fx. om hvordan man tiltaler andre, hvordan man henvender sig til en munk eller en militærperson. Her er der tale om kulturelle koder.
I nogle tilfælde er der brug for klare regler, særligt situationer der dækker konfrontation og magtanvendelse. Det er vigtigt at alle deltagere ved hvad disse regler er, og kan se hvornår de er i funktion.
Militæret eller medlemmer af sikkerhedsapparatet ville fx. kunne arrestere andre ved at tage dem ved hånden. Så skal man følge med. I tilfælde af konfrontationer, fx. en demonstration har militæret gule og røde kort. De gule kort bruges til at stoppe demonstranter. Og det skal adlydes. De røde kort er direkte vold. De ramte skal lægge sig ned som sårede eller døde.
Regler vil blive detaljeret yderligere i et regeldokument.
Iscenesættelse
Spillet foregår i deltagernes daglige rammer. Derfor er den fysiske og kulturelle iscenesættelse af spillet meget vigtig.
I Globumentariet etableres nogle simple kulturelle normer. Hilseformer og andet, der kan bruges som redskaber i deltagernes identifikationsarbejde.
Iscenesættelse foregår også indenfor de enkelte grupper deltagere, hvor deres identitet opbygges. Der bruges ”uniformer”, klædningsstykker og kendetegn, der signalerer tilhørsforhold.
Der skal også udsmykning, flag, plakater osv. til at skabe lokationer på skolerne, og styrke stemningen.
Se dokument om iscenesættelse.
Fysiske rammer
Der er forskel fra gymnasium til gymnasium. Det er vigtigt at have check på forhold som disse.
Fællesareal. Hvor stort er der, hvor tilgængeligt fra grupperum. Er der tidspunkter hvor vi ikke har det for os selv.
Intercom, smartboards. Er det muligt at sende meddelelser ud til bestemte klasser?
3) Spillets forløb
(SE OGSÅ UNDERSIDEN "DREJEBOG")
Hele dagen
Dagen for spillet er opbygget på følgende måde: De er nogle cirkatider som I gerne må checke efter.
Kl. 8.00-9.00: 1 timer Globumentarium: Dagsværks introduktion til Burma. Det er rettet både mod deltagerne, men også andre elever og lærere.
Spillet:
9.15 – 9.45 - 30 min. Spilstart. Opdeling af grupper
10.00 – 11.00 - 1 time. Aktivitet i gruppen. Diskussion, opgaver. I denne time er der nogle begivenheder hvor grupperne påvirker hinanden.
11.00-11.45 - 45. minutter. Mellemakt. Rutial og protest. En fælles begivenhed.
12.00 – 13.00 1 time: Tilbage i grupper
13 – 13.30 - 30 minutter: afslutning. Konfrontation
spil slut
13.30 – 14.15 – klassediskussion
14.15 – 15.00 – officiel afslutning på dagen.
Videre arbejde med den lokale OD-gruppe.
Faser inden for spillet
Selve spillet ligger som den centrale del af dagen. Det har sin egen opbygning.
Introduktion: Allerede før spillet officielt er sat i gang spillets verden og nogle af de elementære kulturelle koder introduceret gennem Globumentaren.
Opdeling i grupper og identificering: I Gruppeopdelingen skilles deltagerne fra deres originale sammenhænge i klasser og vennegrupper og kommer i nye sammenhænge. De får kendetegn, målsætninger, simpelt kostume. Alt dette opbygger indlevelse.
Gruppens arbejde: Grupperne har forskellige mål, som skal opfyldes i løbet af dagen. At kommunikere deres budskab ud til omverdenen. Måske at finde oplysninger hos de andre grupper.
Begivenheder. Undervejs skal grupperne interagere. Det fører til begivenheder, særligt når militæret intervenerer eller checker de andre. Gruppemedlemmer kan også blive arresteret, eller tvangsudskreven til tvangsarbejde.
Fælles begivenhed. Midt i spilforløbet iscenesættes en fælles begivenhed, hvor alle er til stede, og konflikterne i samfundet kan komme til udtryk. Her er de frivillige vigtige i iscenesættelsen.
Afslutning. Mod slutningen af forløbet er der atter en fælles begivenhed, der vil udspringe af den retning spillet har taget den dag.
4) Grupperne
Der er som udgangspunkt 6 grupper og 6 frivillige i hver afvikling af spillet. Hver gruppe har en frivillig som oigangsætter. Den frivillige er også påklædt som tilhørende gruppen.
a) Munkene
b) Juntaen
c) Journalister
d) NGO’er
e) Studerende
f) Karener.
De første to grupper er vigtige insitutioner i samfundet. De er klart uniformeret og bærer fysisk magt og politisk autoritet – eller åndelig autoritet.
De tre følgende grupper repræsenterer civilsamfundet. De vil være svære at skille fra hinanden.
Karenerne er en etnisk gruppe, de vil stå en smule ud i forhold til resten .
Der er skrevet introduktioner til de seks grupper, mest set udefra. Der skal laves noget der giver en indføring i deres identitet. Det kan formidles skriftligt, med billeder og video, eller indarbejdes via den frivillige i gruppen.
Relationer mellem grupperne
Som udgangspunkt vil grupperne ikke kende hinanden, og der vil være noget mistanke. Fundamentalt vil der være en modsætning mellem junta-gruppen og de andre. Det gør rollen for juntaspillerne mere udfordrende, da det er svært at stå alene.
Deling og samling af grupper
Begivenheder i spillet kan medføre at nogle bliver taget ud af deres grupper. Enten fordi de skal opsøge de andre grupper for at få information og samarbejde, eller at medlemmer af grupperne bliver arresteret, udskrevet til tvangsarbejde osv. Det skal også skabe kontakter mellem grupperne.
Ekstra grupper
Der kan etableres flere grupper og undergrupper, hvilket er særligt relevant når spillet afvikles for mere end seks klasser. At etablere flere grupper kræver et tilsvarende større antal frivillige.
g) militæret: fodsoldaterne, som en udvidelse af juntagruppen
h) sikkerhedsapparatet: fungerer som juntaens øjne og ører og er spioner i civilsamfundsgrupperne
i) ekstra grupper kan også etableres ved at åbne flere lokationer. For eksempel tvangsarbejdslejr.
5) Arbejdet inden for den enkelte gruppe
Den frivillige skal primært arbejde inden for sin gruppe. Afsnittet er ikke skrevet endnu, men grundtrækkene kan man finde i del 2 i dette dokument, særligt afsnittene om Identitet og derefter.
