Igangsætter

I har en særlig rolle som budbringere på vegne af burmesere der kæmper for frihed og indflydelse i deres eget land. Spillet er jeres redskab til at få budskabet frem til danske unge.
I skal være igangsætter og forbillede for hver jeres gruppe, når I er på spil. I skal gøre det i rollen som en repræsentant for jeres socialgruppe (munke, junta, NGO, journalister, studenter og Karener).

I skal samle inspiration til den rolle på jeres rejse. Der er ikke tale om at kopiere folk I møder, men om at finde en inspiration, som I kan bringe videre til Danmark.
Der ligger en stor kraft i at tage en rolle på sig. Det kan føles grænsebrydende at sætte sig ud over sin egen person og sine egne parader. Det skaber til gengæld en åbenhed og modtagelighed overfor ny viden, nye indtryk. Det er derfor at Burma skal formidles gennem læringsspil på temadagene. Og det er derfor at deltagerne skal placeres i roller og dilemmaer for at blive åbne over for jeres budskab.

Burma kalder
I grunden ligger der et budskab fra Burma til os. Fra et land i holdt undertrykkelse og isolation fra resten af verden.
Det er folk i Burma der har sendt deres budskab ud til verden. Operation Dagsværks medlemmer har reageret på dn appel, og gjort Burma til projektland. Det er OD’s opgave at formidle viden om Burma, og sørge for at budskabet bliver hørt. Og virke for at der kommer et brugbart svar fra os.

OD har udviklet undervisningsmaterialer, film og foredrag om Burma. Og så er der spillet som redskab for formidlingen. Der står I som formidlere, som budbringere.
Spillet skal laves så at det bliver et effektivt redskab for budskabet. Det er mit arbejde at gøre det spændende, oplysende og gribende. Samtidig er jer der skal lave formidlingen. I bliver eksperterne i Burma, når I står over for deltagerne på det enkelte gymnasium.
Spillet skal være det perfekte redskab for jer. Derfor vil jeg være i dialog med jer omkring udformningen.

Det kan virke som en stor opgave. Der er så meget der er svært at forstå omkring et andet land, en anden kultur. I vil møde mennesker der kender Burma, lever i Burma, som dybt inde ved hvad konsekvenserne af politisk handlen dér.
Men i praksis bliver I budbringerne for dem. Fordi I kan tale til målgruppen, Fordi I lever i Danmark, kender Danmark, og kan konfrontere danske unge med jeres viden om Burma.
Jeres viden skal være personlig og integreret. Det er ikke nok at loyalt overbringe en anden budskab. I skal arbejde med det og forstå det. Føle det i konsekvenser. På den måde vil i stå med en autoritet som budbringere. Det vil få deltagerne til at lytte til jer. Til at lade sig drage ind i et spil.


IGANGSÆTTER OG FORBILLEDE
Det er deltagerne der skal spille og opleve noget gennem det. I skal hjælpe dem i gang, forklare ting og støtte dem i deres arbejde. Formålet er at de går ind i spillet og oplever noget.
Gennem hele dette vil I spille rollen som en burmeser, fra den pågældende socialgruppe. Der vil være nogle aktiviteter og opgaver til at sætte gruppen i gang, og få dem på sporet af deres opgave og identitet. Det er mere effektivt at I optræder i en rolle for at give dem en føling og et objekt som identifikation. Når jeg skriver forbillede er det ret bogstaveligt ment.

ROLLEN SOM REDSKAB
I skal hver sætte en gruppe i gang under spillet. I skal give deltagerne forståelse og redskaber for at agere sig ind i gruppen. Det vil sige I skal bade forklare regler og dynamikker i spillet – og spille en rolle.
I spiller roller som burmesere, og I definerer selv deres roller, så de bliver de bedst mulige redskaber for formidlingen. Da der er nogle forskellige frivillige ude ved hvert spil, vil der være to-tre der har roller som generaler, som journalister osv.
Ekstra roller til den enkelte: Nogle af jer skal have to roller I kan udfylde – igen fordi det er skiftende grupper af frivillige der er ude, og I skal kunne lave et fuldt hold af igangsættere. Måske skal man styre munkegruppen den ene dag, og får studentergruppen den anden. Undervejs gennem spillene kan I udvikle jeres roller eller opbygge nye.

EKSEMPLER PÅ ROLLER
Igangsætteren i munkegrupppen er nok en munk. Men er det en ung eller gammel munk? Hvordan taler han. Sætter han sin gruppe til at meditere over et budskab i fem minutter før han forklarer spillet?
Igangsætteren hos studenterne kan være en glødende ung aktivist, eller en lærer der overlevede massakren i 1988.
Igangsætteren i NGO-gruppen være leder af en organisation der samler mad til at dele ud til enlige forsørgere. Deltagerne kunne være andre organisationsfolk. Det ville give en ligeværdig samtale i den gruppe.
Igangsætteren i Junta-gruppen kunne være en dominerende generalfrue, eller en bureaukrat med solbriller. Kommunikationen i gruppen vil blive påvirket af det.


INDENFOR OG UDENFOR ROLLE
Spillet er en efterligning af en virkelighed, så meget af handlingen foregår ”i spil” eller ”i karakter”. Det vil sige at deltagerne agerer inden for forestillingen af at være burmesere.
En del kommunikation er, ”Udenfor rolle”, ”udenfor karakter” eller på ”metaplanet”. Det er for eksempel når der forklares regler og mekanismer. Når en spiller har et spørgsmål til en af jer.
Illusionen kan godt bære den slags skift. De skal bare gøres på en ordentlig måde. En afdæmpet forklaring af spillets regler. I skal kunne skifte let mellem de forskellige lag af rollehaver og igangsætter, ellers kan spillet gå let i stå.

Rollen er et redskab for at få budskabet videre. Den skal ikke komme i vejen for det.