Rejsen til Burma.
Drejebog for Temadagens spil, og hvad der skal ske for deltagerne undervejs.
Denne side går i detaljer med spillets forløb – det som der skitseret i afsnit 3 i Spilstrukturen. Her er fokus på hvordan deltagerne skal opleve dagen. De skal gå fra tilhørere til deltagere og til aktører via spillet. Efter spillet skal de været motiveret for at handle i den virkelige verden.
Se også post i logbogen om motivation
Forløbet er bygget op over en simpel spændingskurve, kendt som Hollywoodmodellen (velkendt blandt danske rollespilsforfattere.)
Præsentation – konflikt – højdepunkt – fortsat konflikt – point of no return – klimaks – forløsning.
(Ideen med den slags kurver stammer tilbage fra Aristoteles dramaturgi for tragedien. Bemærk så også her at begge dele er episke repræsentationsformer der er udpræget ved vestlig kultur. I øvrigt siger jeg ikke at historien skal ende tragisk. I sagens natur er der en historie for hver deltager - og der vil blive oplevet sejre og skuffelser i løbet af temadagens spil.)
Før dagen:
Plakater og materialer sendes til den lokale OD gruppe for at sætte op. Noget af det sætter rammerne for spillet, og sætte tanker i gang hos de kommende deltagere.
Globumentarium: ca. 8 – 8.45 i et fælleslokale.
Det er en aktivitet for alle på skolen. Her bliver scenen også sat for spillet. Vi skal finpudse hvordan Globumentarium og spil svinger sammen. Jeg tænker mig at igangsætterne (de frivillige) er synlige i deres rolle i løbet af Globumentariet, og måske kan bidrage til det – fx. ved at læse korte tekster op.
Intro af spil: ca. 15 min. Stadig i fælleslokale.
Dette finder sted når ikke-deltagerne har forladt området. Igangsætterne forklarer spillets ramme og længde, og de væsentligste regler. Det skal være kort, for deltagernes opmærksomhed er afledt af at de ikke kender deres rolle endnu. Denne spænding kan også bruges retorisk – ”du ved ikke hvem du er endnu”.
Opdeling i grupper (10 minutter)
Igangsætterne bevæger sig gennem deltagerne, og fordeler dem ud på grupper ved at tælle. En frivillig fortæller hvor de skal samles. Det kan være Munken eller Generalen.
Her starter identitetsarbejdet for alvor. Deltagerne rives ud af deres vante sociale grupper (folk sidder oftest sammen med deres venner) og bliver til noget andet. De vælger det ikke selv. Her er jeg inspireret af buddhismens ide om genfødsel og det element af skæbne der er indbygget i det. Skæbne (et vestligt begreb) er også drivkraften i tragedien.
Det er en central overgang i spillet. Igangsætterne og spillet etablerer deres autoritet over deltagerne. De skal gøre det med stor overbevisning, for trækket kan afføde modstand fra deltagerne.
Igangsætterne går med hver deres gruppe til gruppelokalerne. Formidlingen har hidtil været til hele gruppen af deltagere. Fra nu af foregår den overvejende i grupperne.
1 AKT (Formiddag)
Gruppefødsel: I gruppelokaler
Igangsætteren taler til sin gruppe – i rollen, og præsenterer videre:
- hvem er gruppen
- hvad er dens mål
- gruppens dilemma: hvad har den at miste / hvad der er på spil.
- hvad er de umiddelbare opgaver for gruppen.
Undervejs i dette skal deltagerne udstyre sig med simple kostumer (et tørklæde, et slips, solbriller osv.). Der kommer altså en samklang mellem intellektuel tilegnelse og fysisk aktivitet. Identitetskort udleveres. Se afsnit om ISCENESÆTTELSE.
Igangsætteren forklarer også spillets regler, især som de berører gruppen. Forklarer om hvornår man handler udenfor spillet og indenfor spillet.
Opgaver: I gruppelokale – og på skolens gange.
Gruppen har nogle opgaver, for sig selv, og i forhold til de andre grupper.
- at skrive materiale til udlandet
- at forholde sig til valget
Ydre opgaver er forskellig fra gruppe til gruppe. Militæret skal patruljere, munkene skal yde sjælesorg, NGO’erne skal måske samle hjælp til nødlidende, journalister skal finde oplysninger.
Hver gruppe har deres identitet, opgaver og udfordringer. Det vil blive detaljeret senere, og meget af spillets dynamik kommer til at ligge i det.
Interaktionen med de andre grupper skal ske gradvis gennem den første del af spillet. Og det er ikke alle medlemmer af gruppen der vil være ude og møde andre. Men så kan de blive opsøgt af de andre – fx. en militærpatrulje eller en gruppe munke der kommer på besøg i gruppelokalerne.
Samspillet kan handle om: kommunikation, udveksling af oplysninger, handel, konflikt. Mødet med de andre grupper tjener til at opbygge gruppens identitet videre.
Ved slutningen af første akt samles grupperne i deres lokaler, og kan danne sig et samlet billede over hvad der gruppen har oplevet, og hvad der er ved at ske i spillet generelt.
2 AKT: Fællesakten: (30-40 minutter omkring middag; Fællesområdet)
Igangsætterne sørger for at alle deltagere bevæger sig til fællesområdet, hvor der skal foregå noget. Jeg tænker nu at det er regimet der skal lave en ceremoni med folket som tilskuere. Men det kan være at I får andre ideer på jeres rejse. Der kan også være tale om en valghandling / valgmøder, som militæret skal forstyrre / overtage.
Ihverttilfælde er det et dramatisk højdepunkt der ligger midt i spillets forløb. Det er vigtigt at gruppen af igangsættere er enige om hvad fællesaktien går ud på, og hvor det peger hen. Det er også vigtigt at de kan improvisere i forhold til deltagernes handlinger.
3 AKT: (Eftermiddag; Mest i gruppelokalerne)
Grupperne fortsætter med opgaverne i forlængelse af første akt. Der er forhøjet interaktion, og nogle af de særlige opgaver hos grupperne blander sig. Stemningen bygger op til en sidste konfrontation.
Jeg ved ikke hvordan det vil udspille sig. Men det får vi en bedre idé om når jeg arbejder med de enkelte grupper og deres opgaver og dilemmaer. Det sker i samarbejde med de frivillige.
FINALE: (Fællesområdet)
Til sidst i spillet vil der være en samling, hvor situationen tegnes op. Måske starter der demonstrationer. Måske lykkes det juntaen at holde magten uantastet. Det kommer an på deltagerne.
HERMED ER SPILLET SLUT
Der ligger noget arbejde efter spillet.
Klassearbejde
Bearbejdning i klasserne. Nu går deltagerne tilbage til deres egentlige klasser for en diskussion og evaluering. Der vil være repræsentanter for alle grupper i klasserne, og det giver mulighed for vidensdeling. Der vil være en af de frivillige med gruppen. Den frivillige skal få rejst spørgsmålet om ”hvad kan I gøre”.
Fællessamling:
Til at afslutte temadagen, både for deltagere og andre interesserede. Her bliver der bragt inspiration frem fra de forskellige klasser og grupper i spillet.
Her skal der være den sidste bearbejdning fra spillet, og en mulighed for at sige farvel til sine roller. Da det kan være en stærk oplevelse, skal igangsætterne være til rådighed her.
Opfølgning:
Det sker især frem til Dagsværk-dagen. Og det er de lokale OD-grupper der har den opgave, med hjælp fra sekretariatet.
