Iscenesættelse

Nemt, billigt og effektfuldt.

Hurtige tanker om rekvisitter, kostumer og udsmykning til temadagen. Inden mødet den 29.7 skal der gerne ligge en indkøbsliste til rejseholdet.

Temadagen og spillet kræver noget udsmykning for at virke. Det tjener til en reminder om at de kendte rammer repræsenterer noget andet den dag. Det samme gælder kostumer, der skal omdanne deltagerne til nogen andre med små midler.

Nogle rekvisitter skal tages hjem fra Burma i bagagen. Derfor skal man satse på ting der er lette. Det samme gælder på temadagene. Der skal ikke være flere ting end de frivillige kan slæbe med et tog.

Nogle rekvisitter kan skaffes herhjemme, eller produceres selv. Men det er vel bedst at få største delen købt på turen. Det er en dejlig civil og total uskyldig opgave at gå på marked. Og det giver menneskelig kontakt, og mulighed for at observere de gadeliv, der også skal være tilstede i spillet på temadagen.

Det er om at have et godt lager, for tingene kan blive slidt eller scoret som souvenirs.
Plakater. Både af politisk karakter. Men hvad som helst med burmesiske bogstaver, posters med popstjerner, spisekort fra restauranter, reklamer for mobiltelefoner og løbesedler.
Flag, nationale symboler som skjolde. De kan fotograferes og laves på sekretariatet og males. Det kan repræsentere administrative kontorer, politistation osv.


Kostumer:
Kostumerne er symbolske. De skal bestå af et simpelt og tydeligt element for den enkelte gruppe.
De grupper der mest skal stå ud er juntaen og munkene. Hvordan forklæder vi dem? Munkene er i orange stof. Skal det være en sløjfe de har på, eller et slag over skuldrene. Stoffet kan nok købes herhjemme for ikke at fylde for meget i bagagen.
Juntaen: Her er generaler og soldater, og måske spioner. Jeg skal regne ud hvor mange af hver der er i den gruppe. Generalerne skal have nogle store kasketter og solbriller. Soldaterne skal nok identificeres med tørklæder i camouflagefarver, eller noget andet der ser militært ud.
Våben kan simuleres med korte bambuspinde med noget for enden. Vi skal ikke have nogen til at komme til skade i kådhed eller overdreven indlevelse.

Soldaterne skal også have nogle kort der gælder for væbnet magt. Den gule side betyder – vig tilbage (det svarer til at de rykker frem med våben). Den røde side er når de bruger tåregas eller skyder med skarpt – så skal man lægge sig ned. Man skal reagere på kortet når man er i arms længde fra kortet.
Hvis juntagruppen indeholder medlemmer af sikkerhedsapparatet skal de ligne fx. NGO’ere eller Journalister.

Karener og studenter vil være nogenlunde let genkendelige. Men NGO og journalister mest skal forestille at være gennemsnitlige burmesere.

Typer af kostume:
tørklæder
Solbriller
slips
baseballkasketter, eller hvad folk nu normalt har på hovedet.

Rejsegrupppen skal komme med gode ideer til simpel kostumering, og købe ting i rimeligt omfang dernede